Uge 40 2019 Værkstedsuge læsning og matematik

Jeppe Aakjærs ”Ole sad på en knold og sang” er morgensamlingens musikalske og historiske indhold. En tekst om de fattiges drømme og muligheder er nyt for samtiden og sætter nutidens muligheder i perspektiv.
Ole Lund Kirkegårds forfatterskab tager vi fat på igen og denne gang ”Otto er et næsehorn”. Uanset alder er oplæsning altid en mulighed for at sætte fantasien i gang og danne billeder inde i hovedet. Sproglige iagttagelser er personlige og udviklende, der omsættes til egne skriftlige og mundtlige fortællinger.

Ellers en uge, hvor læsning og arbejde i den nye tryllemappe har fået meget plads.
Eleverne læser fortsat hver morgen sammen med en bolle. For nogen er morgenbollen en motiverende faktor for at læse, mens andre forbyder sig i de mange fortællinger.
Mellemtrinnet har læst romanen ”Den venlige store kæmpe” og afleveret en skriftlig hilsen om den, og vi fejrede dette ved at se filmen alle sammen. Sådan bliver der en fælles samtale med forskellige udgangspunkter.

Alle elever har fået en Rema bog udleveret og er tænkt som et redskab til individuelt at arbejde med tal.  Samtidig giver det et fingerpeg af hvad man kan, kan næsten og kan ikke.
Der arbejdes på mange niveauer og glæden ved at hjælpe og modtage hjælp er en god læring for os alle.

Evnen til at fokusere på en ting er en nyttig egenskab, som kræver øvelse. Så fredagen sluttede med en stille stund med koncentrationsøvelser.

God weekend