Morgensamling 8.00 – 9.00

Alle dage på skolen starter ens. Stemmerne skal varmes op, musklerne strækkes ud og ørene støves af.

Fællessang
Fællessang kan meget og det dyrker vi hver dag.
Vi synger sange vi kan, men lærer også nye sange.
Højskolesangbogen for børn er vores fælles sangbog.
Rytme, dans, noder, dur/mol, metaforer og andre faglige termer er naturlige elementer i dagens morgensang.

Fortælling
Det levende eller læste ord får plads.
Fag- og skønlitteratur understøtter fordybelsesugernes temaer.
Særligt historie, kristendom og samfundsfag har fokus.

10X10
Det er vigtigt at kroppen er stærk.
Hver dag laver vi:

  • 3 x 10 balanceøvelser, hvor vi tæller til 30 på tysk.
  • 7 x 10 styrkeøvelser, hvor vi tæller til 70 på engelsk.

Vi hejser Dannebrog
Vi synger og hejser flaget

Vi ses på stranden
Vi er nysgerrige på, hvordan naturen fremstår denne dag.
Tabeller, remser mm siges før vi alle råber ”Godmorgen DANMARK” ud over Kattegat.

Familielæsning
Når vi kommer tilbage indenfor er der familielæsning. Eleverne læser på forskellige hold på tværs af årgange ift. til deres læseudvikling og motivation. Det sker på holdene bogstavlæsning, lydretlæsning, begynderlæsning og selvstændig læsning. Derudover kan eleverne på et lille hold arbejde med læsemetode Alkalær.

Eleven finder sin bog og får under læsning tilbudt en snack. Man sætter sig et sted, hvor man ikke forstyrrer andre og nyder den stille stund i bogstavernes verden.