Frokost på Sæby Friskole
Vi spiser sammen i spisefamilier. En spisefamilie er en gruppe af elever, der spiser sammen i en længere periode på en bestemt plads i spisestuen.
Spisefamilien kan være kønsopdelt, aldersopdelt eller det modsatte. Personalet er gæst hos de forskellige spisefamilier.
Ideen er at møde andre i en spisesituation og derigennem øge kendskabet til hinanden, samt opleve andres madvaner.
Før måltidet kan begynde, synger vi et bordvers.
Den klassiske madpakke er altid en vinder, og det er spændende at se, hvad der er kommet i.
En anden mulighed er at bestille mad fra Diet Heaven, som vi har et samarbejde med.
Efter frokosten er der i spisefamilierne på skift ansvar for at spisestuen ryddes op.
Om fredagen er der skolefamiliemad, hvilket betyder at madpakkerne holder fri og at vi alle nyder et fælles måltid. Vi har forskellige leverandører til dette måltid, men vores yndlingsspise er, når skolens elever på madkundskabsholdet har lavet det.
Bordvers
TAK til far og TAK til mor
Tak for maden på vort bord
Dugen dækker bordet tyst
Lyset bringer håb og lyst
Så nu kan vi spise
Vi vil ikke grise
”Uden mad og drikke
dur helten ikke”
Melodi: I en kælder sort som kul